Logo - Gæsteudstillere
Stengalleriet - Gæsteudstillere

Otto Frello - Kunstmaler

Rhodonit, Otto Frello
Otto Frello illustration
Rhodonit
Politikens Forlag udsendte 1972 "Ædelstene i Farver" i forlagets velkendte håndbogsformat og -udstyr. De farvelagte plancher og tekstillustrationerne er udført af Otto Frello, der siden er blevet kendt som en forunderlig og særegen maler. En lang række af hans mest betydningsfulde billeder findes permanent udstillede i Jugendhuset, som er en del af Museet for Varde By og Omegn.

I samarbejde med Stengalleriet v/Lis Kubel og Jørgen Kjær Poulsen havde museet i september og oktober 2000 arrangeret en særudstilling i Jugendhuset "Ædle stene og Frello-tegninger", som kombinerede Otto Frellos originaltegninger Rhodonit, Otto Frello
Otto Frello illustration
Rhodonit
til bogen med ædle stene fra Stengalleriets omfattende samling. Udstillingens opbygning fulgte bogens systematik, og bogen blev derved på en spændende måde nærmest et katalog for udstillingen. De udstillede smykkestene blev valgt, så der fandtes eksempler på sten i deres rå form, som de forekommer i naturen, og på sten, der er anvendt til smykker eller andre formål.

For at give mulighed for en opfølgning af udstillingen i Jugendhuset har Otto Frello givet tilladelse til at vi i Stengalleriet må anvende kopier af hans farvelagte plancher. Men da der er tale om en større samling tegninger end vort lille galleri kan rumme på en gang, vil vi fremover lave temaudstillinger, som vil blive bygget op omkring en del af Otto Frellos detaljerede illustrationer.

Weilbach skriver i Dansk Kunstnerleksikon i 1994 om Otto Frello følgende: Otto Frello var fra barndommen en meget dygtig tegner og arbejdede en årrække som lærer i tegning, maleri og perspektivlære. Frello begyndte at male i 1973, og det var først i forbindelse med udstillingen i Varde Museum, da kunstneren var 65 år, at hans malerier blev kendt og omtalt. Spektrolit, Otto Frello
Otto Frello illustration
Spektrolit

Hans indgang til maleriet er udpræget intellektuelt betonet og forenet med håndværksmæssig perfektionisme. Otto Frellos motivverden er en fantasifuld blanding af fortid og nutid. 1700 - tallets københavnermiljø befolkes af nutidige mennesker.

Stemningen i Frello´s billedverden har udspring i hans eget fredede byhus fra 1797, hvor mange af de originale interiører er bevarede. Ved at indsætte nutidens mennesker i fortidens rum, skabes en tidsmæssig og oplevelsesmæssig spænding, der yderligere understreges ved brug af fordrejede perspektiviske virkninger, som i "To Kvinder" og "Nyheder". I et minutiøst detaljeret billedsprog skaber han en surreel, absurd verden, som "Regnvejr" og "Det sorte hus", der giver minder om Bosch og Breuchel.

Otto Frello blev født den 6. april i Outrup ved Varde, og er uddannet på "Akademiet for Fri og Merkantil Kunst" 1948 - 1950. Fra 1950 til 1966 fungerede han som lærer på akademiet og var forstander samme sted fra 1960 til 1967.

Under redaktion af Ole Faber og med fotos af Niels Elswing har Museet for Varde By og Nyheder, Otto Frello
"Nyheder", 1992. Olie på lærred, 97 x 130 cm
Otto Frello
Original hænger på Varde Museum
Omegn udgivet en bog i 1994 om Otto Frello med titlen "Otto Frello - den ukendte maler". Ti år senere den 6. april 2004 blev Otto Frello 80 år . I den anledning arrangerede Varde Museum en dobbelt særudstilling, hvor det var lykkedes at samle samtlige 61 malerier af Otto Frello i Jugendhuset. Samtidig udstilledes originalplancherne til de seks bøger, han havde illustreret for Forlaget Politiken i 1970’erne, i Lyngbosalen på Varde Museum. I forbindelse med udstillingen blev der også udgivet en ny bog om Otto Frello , som havde fået titlen "Otto Frello - en utidig maler" ligeledes redigeret af Ole Faber.

Se mere om vardeegnens museer på www.vardemuseum.dk


Varde Museum
Lundvej 4, 6800 Varde
Tlf.: 75 22 08 77 - Fax: 75 22 07 16
Til toppen