Frida Franko-Dossar - Billedkunstner

Frida Franko-Dossar Lige fra starten har det været en oplevelse for os at møde Frida Franko-Dossar - et positivt og hjerteligt menneske, som til ligemed godt kunne lide vores lille galleri. Hendes beskedenhed gjorde blot, at hun skulle have sin datter til at skubbe på for at fortælle os om sin kunstneriske produktion af tegninger og akvarelmalerier og ønsket om at udstille i Stengalleriet.

Ved første besøg viste Frida Franko-Dossar os et par akvareller og fortalte os om den noget specielle og krævende teknik, hun anvendte. Det lød alt sammen meget spændende, så der blev arrangeret et møde søndag formiddag, hvor vi kunne høre mere om arbejdsform og -teknikker og hvilket tematisk indhold, det drejede sig om.

Det blev en spændende formiddag med en kort beskrivelse af Frida Franko-Dossars kunstneriske baggrund samt om hendes nuværende arbejde som biolog ved Kolding Kommune, og endelig en præsentation af et væld af tegninger, malerier og akvareller med vidt forskellige temaer, men næsten alle med en eller anden fabulerende historie. Det ord, der trænger sig på allerførst ved synet af de mange billeder er "usædvanligt".

Der er akvareller med blomster eller siv i skønne, klare farver, hvor hvert enkelt felt er malet som en selvstændig enhed - så er der fx tegnet en edderkop med sit spind i et hjørne, som straks sætter historien igang. Hun viste os fantasifulde billeder af havfruerne i Rhinen under Loreley i stærke vandblå og -grønne akrylfarver. - Nogle interessante detaljerede, surrealistiske tegninger med titler som "Kvinden", "Pengemanden" og "Ansigter". Og endelig nogle meget smukke og meget detaljerede illustrationer til et par folkeeventyr. Det var eventyret om "Hvordan det gik til at hund og kat blev uvenner for altid", og eventyret om "Faderen med de tre sønner, som for en guldmønt skulle købe noget, der kunne fylde hele hans stue".

Men prøv følgende at høre Frida Franko-Dossar selv fortælle om sin kunstneriske baggrund, om baggrunden for sit liv i Danmark, og om sine ønsker for sit fremtidige virke som billedmager og illustrator:

"Jeg er født i 1964 i den nordlige del af Ungarn. Allerede som barn havde jeg en særlig interesse for at tegne. Det var en evne, der både gjorde mig interessant for de andre børn,
"Iris"
Akvarel, 10 cm x 14,5 cm
Frida Franko-Dossar og som formåede at isolere mig i forhold til dem. Jeg tilbragte i hvert fald meget af min tid alene og tegnede på alt tilgængeligt papir. Min farfar og min far var begge rigtig gode til at tegne. De havde hver for sig en særlig tegnestil - selvom de aldrig havde fået vejledning. De havde egentlig heller aldrig haft mulighed for at blive inspireret af andre eller bare af kunst generelt. Det var en interesse, der ikke var helt almindeligt for folk med deres status. Min farfar var landmand, mens min far var chauffør for et stort bageri.

Som 14 årig lykkedes det for mig at tegne et ansigt, hvor øjnene var meget levende. Billedet hang på væggen inde i mit værelse i en periode, og jeg kunne slet ikke komme væk fra de øjne. Jeg var simpelthen fanget af effekten. Det var i den forbindelse, at min interesse for at tegne portrætter kom. På samme måde havde jeg det senere med at tegne menneskekroppe - egentlig altid uden modeller. Jeg kunne blive ved med at gentage tegningen af en bestemt bevægelse i det uendelige. Alle mine skolebøger og hæfter var fulde af tegninger af fantasimennesker.

Og dog - og nok fuldstændigt imod al den logik, man ellers ville have fulgt, hvis jeg var blevet født i Danmark - skulle det ikke gå sådan, at jeg valgte en uddannelse, hvor jeg kunne udnytte mine evner. Den almindeligt udbredte holdning - at det at tegne ikke var noget man kunne leve af - havde sådan set så stor indflydelse på mit valg af uddannelse, at jeg ikke engang havde overvejet muligheden. Lige efter gymnasiet startede jeg derfor på universitetet i Budapest med at læse biologi og kemi. Det var to fag, som jeg syntes var interessante i gymnasiet - og jeg ville gerne være gymnasielærer.

Allerede samme år mødte jeg min kommende mand. Året var 1983, og jeg var kun 19 år gammel. Han var som ganske ung flygtet fra den sydlige del af Irak og var på det
"Lorelay"
Akryl, 50 cm x 50 cm
Frida Franko-Dossar tidspunkt, hvor jeg mødte ham, på vej til at starte på sine studier. Ungarn var en mellemstation for ham i et år, mens organisationen - der søgte stipendium for ham - fandt et studiested til ham. Deres valg faldt på Polen, hvor han skulle læse fysioterapi. I 1985 lykkedes det for mig at følge efter ham til Polen som udvekslingsstudent. Efter et års sproglære i Polen fortsatte jeg med mit biologistudium på universitetet i Krakow. I den periode, vi læste i Polen, lavede jeg ind imellem illustrationer og plakater til en irakisk eksilorganisation mod regimet i Irak.

I 1990 blev jeg færdig med min uddannelse i Polen, og tiden var inde til at forlade landet. Vi havde altid troet, at vores vej skulle gå tilbage til Ungarn - at vi skulle bosætte os der. Tanken havde aldrig strejfet mig , at vi permanent skulle bosætte os i udlandet - altså udenfor mit hjemland Ungarn. Vesten havde aldrig haft en særlig "magisk effekt" på mig. Det viste sig dog hurtigt, at i Ungarn ville man ikke give opholdstilladelse til min mand. Vores samlede tilknytning til Ungarn - som det så flot hedder i den danske politik i de seneste år - var ikke længere stor nok til det! Alle må kunne forestille sig vores øjeblikkelige panik. Der var ingen indlysende alternativer. Vi stod der med et toårigt barn - - uden penge og opbakning fra nogen som helst.

Det lykkedes endeligt for min mand at komme til Danmark, som allerede dengang var et af de få lande, der stadig modtog flygtninge. Efter et halv års adskillelse og uvished fik han asyl i Danmark, og vi kunne følge efter ham. Året var 1991. Efter vores ankomst gik der en periode med at lære det danske sprog, og vi ventede også i lang tid på, at vores papirer om uddannelser blev overvejet med henblik på en autorisation. Det hele endte med, at kun en del af mine studier kunne anerkendes. Jeg skulle skrive et nyt speciale på Århus Universitet. Efter et par år var jeg færdig med mit speciale, og bestod min afgangseksamen med glanskaraktererne 13 og 11.

Jeg troede selvfølgelig, at jeg hurtigt skulle finde noget at tage mig til indenfor mit fag. Men der skulle gå hele to år før jeg blev ansat som biolog ved Vejle Amt. Herfra skiftede
"Satyren"
Tusch, 21 cm x 30 cm
Frida Franko-Dossar jeg efter to år til Kolding Kommune, hvor jeg nu arbejder med miljøbeskyttelse i meget bred forstand og er ansvarlig for hovedparten af de miljømæssige forhold uden for byen (i det åbne land) i Kolding Kommune. Jeg elsker mit arbejde - som er meget alsidigt. Det kræver blandt andet en bred teknisk viden. Men - - dybt i mit hjerte er jeg tegner og ikke biolog.

Det var egentlig først efter, at vi var kommet til Danmark, at ambitionerne om at blive til noget i kunstverdenen blev vækket til live igen for alvor. Jeg har altid mest interesseret mig for tegning uden farver, og skal jeg selv bedømme mine arbejder, synes jeg stadig, at min styrke ligger der. Jeg følte dog et behov for at arbejde med farver, men manglede kendskabet til de materialer, der skulle anvendes, og den måde man benytter dem på. Engang, helt i starten af vores tilværelse her i Danmark, startede jeg på et aftenkursus hos Rita Hussmann i akvarel. Hun fortalte mig, at der var noget særligt ved den måde, jeg var i stand til at arbejde på - og at jeg burde udstille. Hun fortalte mig blandt andet også, at der findes uanede muligheder for at udstille her i landet. Den oplevelse havde jeg aldrig haft før - - at der var et hav af steder og organisationer, der var interesserede i at vise ens ting.

Min første udstilling blev herefter på Horsens Rådhus i 1993, og den næste på biblioteket. Men allerede den tredie udstilling blev til som et resultat af en invitation til at udstille. Stedet var Sund By butikken, som dengang lå i umiddelbar nærhed af Rådhuset, og udstillingen fik en meget god omtale i form af en helsides artikel i Horsens Folkeblad.

Umiddelbart har jeg betragtet det at udstille udelukkende som en mulighed for at vise mine billeder frem, og jeg har ikke på nogen måde målrettet min "produktion" til "salgsformål". Min højeste ambition har altid været at illustrere bøger. Selv som barn sad jeg og lavede serier af illustrationer til eventyr.
Irakisk folkeeventyr: "Den klogeste søn"
Illustreret af Frida Franko-Dossar I omtalte periode på to år, hvor jeg søgte arbejde som biolog, havde jeg tid til at forfølge min ambition. Da lavede jeg en hel bog. Det blev til en meget stor mundfuld pga. en yderst ambitiøs og kompliceret måde at male billederne på, som tog op til 20 timer pr. tegning. Historien var et irakisk folkeeventyr, min mand havde fortalt mig, og som vi i fællesskab havde skrevet ned. Den første af historierne er illustreret gennem 13 dobbeltsider. Den næste bog blev noget kortere, og den mangler foreløbig de sidste to tegninger.

Sidst i året 2003 - i Haderslev, viste jeg for første gang mine to illustrerede folkeeventyr offentligt. Det var som gæsteudstiller på Den Sønderjydske Malersammeslutnings censurerede udstilling i november måned. Derudover har jeg haft en lang række opgaver med illustrationer til diverse tryksager - først og fremmest for det offentlige. Forsider til rapporter, opklaringstegninger til faglitteratur, illustrationer til hjemmesider, akvareller af bygninger osv.

Udover det har jeg virket i snart 10 år som byens mest aktive portrættegner. I en periode sad jeg en gang om måneden på Horsens Kunstmuseum og tegnede besøgende. Og jeg har stadig nogle faste steder, som jeg besøger hvert år med min blok - bl.a. Middelalderfestivalen i Horsens, og Galleri Capelas sommerudstilling og julemarked i nærheden af Juelsminde. På det sidste har jeg fået flere og flere tilbud om både portrættegning og udstilling udenfor Horsens. Således havde jeg i 2003, udover den nævnte udstilling i Haderslev, også udstillet på Galleri Rosen i Silkeborg, og sammen med en hel del andre kunstnere udstillet mine ting i Spinderihallerne i Vejle.
"Manden med træet"
Akvarel
Frida Franko-Dossar I oktober måned 2003 havde jeg ligeledes ophængning af mine billeder på Stokværket, og ved Holst Sko på strøget i Horsens i forbindelse med Galleri Horsens 2003, som var en udstilling Horsens Handel og Industri arrangerede med 13 horsenskunstnere for tredje år i træk.

I perioden fra 1996 til 2002 underviste jeg i tegning på daghøjskole og aftenskole, men pga. tidsmangel har jeg måttet opgive den beskæftigelse.

Mit største ønske er at komme til at leve af mine evner som kunstner - meget gerne som illustrator for blandt andet forlag og forfattere, men jeg finder dog megen glæde over den anerkendelse, der bliver mig til del gennem mine udstillinger, hvor besøgende udtrykker deres udbytte af at betragte mine billeder. Den glæde vil jeg helst ikke leve foruden".

Vi glæder os meget til, at Frida Franko-Dossar kommer i Stengalleriet i de to sommermåneder i 2004 og viser sine illustrationer af de to nævnte folkeeventyr samt tegninger, malerier og akvareller.

---