Lige præcis det med den frie natur, fugle og dyrelivet på alle niveauer er af stor
betydning for både hende selv, men så sandelig også for hendes mand, Ole Thorup,
som er ”fuglekigger” både professionelt og i fritiden. . . ”Vores liv i og med
Masked Trogon, Ecuador
Akryl på lærred, 40x30 cm
Trine Theut
naturen passer godt sammen på den måde, at vi begge er meget tålmodige og
iagttagende. Vi kan tilbringe timer på den samme plet, hvor Ole kigger efter
fuglene eller tæller dem – og jeg tegner dem.
Vi er næsten hver vinter nogle måneder i troperne, og når vi er på vandring i
junglen, bevæger vi os normalt fremad med en gennemsnitshastighed på få hundrede
meter i timen. Der er hele tiden noget, der skal iagttages og måske tegnes.
Modsat er vi til gengæld ganske håbløse i et rejseselskab – eller med en guide,”
fortæller Trine Theut.
Knortegæs i uvejr, akryl på lærred, 60x80 cm
Trine Theut
Lyrisk realisme tager udgangspunkt i det sete og sansede, men fortolkes gennem
malerens temperament og bliver dermed et personligt udtryk for det oplevede.
Wikipedia skriver bl.a. om lyrik: ”at det skildrer følelser, sanseindtryk og
øjebliksstemninger.” Ismen udspringer af impressionismen omkring år 1900, og
af de mest kendte danske repræsentanter skal nævnes Niels Lergeard, Oluf Høst
og til dels Johs. Larsen.
Trine Theut skriver selv: ”Mine malerier er meget påvirkelige af stemninger
omkring mig. Man kan vel sige, at jeg ikke alene maler motivet; men også vinden,
lydene – alt det udefinerbare, der i øjeblikket er i luften omkring mig. Jeg
bruger vel også maleriet som et forsøg på at fokusere på det smukke: Med det
Vild med Dans, Læsø, akryl på lærred
50x50 cm
Trine Theut
bombardement af ubehagelig viden om menneskers ondskab, vi til dagligt
udsættes for, så har jeg brug for at bekræfte overfor mig selv og andre,
at der altså også er smukt og godt i verden. Jeg gider godt blive her! ”
I et kunstindlæg i Jydske Vestkysten stod bl.a. dette præcise udsagn: . . .
”Nogle mener at kunst skal provokere, men Trine Theuts kunst åbner øjnene for
de ting, som man ikke rigtigt ser, fordi de er lige for næsen af én.
”Siden 2008 eller der omkring har jeg være meget optaget af de mønstre, som dannes imellem kviste og grene i forskellige slags træer. Man kan jo ikke tegne/male alle grenene i et træ; så jeg prøver at finde ”systemet” eller ”essensen”, fortæller Trine Theut og slutter: ”jeg kan helt fortabe mig i alle de felter og former, som grenværk og bladhang danner med hinanden. Og her i 2010 har jeg så haft lejlighed til at studere, hvordan sneen lægger sig på grenene”. I dette billede har hun placeret en rødhals i noget ”grantræs-system”.
Rødhals i sne, akryl på lærred, 50x50 cm
Trine Theut
”Jeg cyklede ned og tegnede og kiggede og tænkte lidt. Hvorefter jeg hjemme i
atelieret malede et billede. Tanken var, at jeg ville lave noget meget roligt.
Det er netop en af de store kvaliteter, som jeg ser her i det åbne, flade
landskab. Det, at der er så langt til horisonten, gør at blikket hviler, og
man bliver rolig indeni. Bagefter tænkte jeg på hende, der skulle have billedet,
Ved Vester Vedsted Bæk, akryl på lærred
Trine Theut
nemlig en dame med en masse krudt i – og så malede jeg et sommerbillede med mere
kulør på, som så blev det hun valgte.”