Bodil Ingerslev - Væver

Bodil Ingerslev
Bodil Ingerslev

Lidt historie

Bodil Ingerslev har forladt arbejdsmarkedet, og det har givet hende nye muligheder for at strukturere arbejdet omkring hendes interessefelt vævning. Hun har altid syntes, at det var spændende at væve og husker ganske tydeligt, hvordan det startede. Det var helt tilbage i 60’erne, hvor man valgte en stump spånplade. Heri hamrede man et antal søm i, som trenden kunne spændes ud på - og det havde man det hyggeligt med.

Senere blev hun ejer af den kendte Lervad-væv i en handy bordmodel. På den fik Bodil Ingerslev vævet en hel del anderledes og spændende veste, som var på mode på den tid. Men det blev også til vævede billeder ind imellem. Så fulgte en hel del år med travlhed på andre fronter, og vævningen blev lagt til side, indtil hun en gang i midten af 90’erne besøgte en udstilling, hvor hun stødte på den kendte væver Vibeke Qvortrup fra Darum ved Bramming.

Bodil Ingerslev blev betaget af de meget smukke miniaturevævninger og blev straks klar over, at det lige var hende. Det var simpelthen hyggeligt arbejde, som hun kunne tage med på ferie eller andre steder, hvor der var den rette stemning til det.

Vævene

Stort set væves der billeder i to størrelser. Den mindste af vævene er en såkaldt Moskusokser i Grønland, Bodil Ingerslev
Moskusokser i Grønland, miniaturevævning
Bodil Ingerslev
perlevæv, som er meget anvendt i forbindelse med undervisning af børn. Bodil Ingerslevs perlevæv har 50 tråde i trenden, som gør at den er god til at lægge et mønster ind i. Er det nødvendigt, tyndes garnet ved at trække tråde ud. Det færdige billede på perlevæven bliver 9 x 9 cm. På den lidt større væv anvendes 70 trendtråde, som giver et billede på 15 x 15 cm.

Motivationen

"Det er vigtigt for mig, at jeg har det rart, når jeg væver", fortæller Bodil Ingerslev og fortsætter: "Inden jeg går i gang, vælger jeg et stykke stille musik, der passer til min sindsstemning. Det kan også være et kassettebånd fra biblioteket med en god roman. Derefter lægger jeg garn frem i de farver, som passer til det påtænkte motiv. Og så er jeg ellers klar til stille at bevæge mig ind i min kunstneriske 'osteklokke' og lade fantasien spille."

Motiverne

Ideerne til billederne kommer meget ofte på de mange rejser hun har foretaget sammen med sin mand Jørgen Lisborg. Det er blevet til en del studier i et landskab med et hus, som er karakteristisk for netop det land, billedet skal beskrive. Det kan være et italiensk hus med de dejlige, falmede okkerfarver og Vinterlandskab, Bodil Ingerslev
Vinterlandskab, miniaturevævning
Bodil Ingerslev
den uundgåelige pinje. Det kan også være engelske eller skotske huse med deres forskellige morsomme skorstene eller måske ægyptiske huse, der ligner brogede kasser stablet ovenpå hinanden. Endelig skal nævnes pyramiderne, hvor det er skyggerne, der gør dem kantede.

Ind imellem lykkes det ikke med at planlægge et motiv. Pludselig tager fantasien over og kører til tider helt af sporet. For eksempel fortæller Bodil Ingerslev om et billede, hvor hun havde planlagt at lave nogle sten i gyldne farver. Det endte med at blive den nordiske mytologis verdenstræ Yggdrasil - kæmpeasken, som voksede ved brønden Urd - og det havde hun det egentlig rigtig godt med.

Bodil Ingerslev har det dejligt med de små vævninger. Det er en rar fornemmelse at kunne udtrykke sine oplevelser i billedform. Hun slutter af med at sige: "Jeg tager jævnligt mine miniaturevævninger med ud, hvis jeg har lyst til det. Det tager måske længere tid, end man skulle tro. Men hvis jeg har siddet med det i for eksempel 8 timer, kan jeg også sige, at jeg har haft det dejligt i 8 timer."


Udvalgte udstillinger:
Bodil Ingerslev Lisborg
Engvej 23, 7200 Grindsted
Tlf.: 75 32 02 55

Hjemmeside