Eigil Holm - Forfatter & foredragsholder
Eigil Holm
Flittig gæsteudstiller
Det er med stor fornøjelse, at vi kan præsentere Stengalleriets mest flittige
gæsteudstiller Eigil Holm fra Gedved. Vi skal blot ”pippe” lidt om et specielt emne,
vi gerne vil have en uddybende vinkel på, så tilbyder Eigil Holm velvilligt sin hjælp.
Og emnerne har været så forskellige som vulkanudbrud, døbefonte, tyndslib af sten,
fossiler og mikroskopering.
Kendt gedvedborger
Efter mange år som en meget værdsat biologi– og geografilærer på Gedved Statsseminarium
stoppede Eigil Holm sit virke på seminariet i 1980 for at hellige sig arbejdet som forfatter
og foredragsholder. Allerede i 1979 havde han oprettet sit eget bogforlag, Eigil Holms Forlag.
Det var efterhånden blevet for besværligt med alle de forskellige fagfolk, som ville være
med til at bestemme alt omkring redigering, layout og opsætning m.m., når der skulle
fremstilles en bog. Med eget forlag kunne han selv bestemme det hele, og han har gennem
årene høstet stor anerkendelse af de færdige arbejder.
Uddannelse
Eigil Holm er uddannet som biolog, geolog og geograf på Københavns Universitetet.
Derudover regnes han for at være en meget habil fotograf og tegner, der selv fremstiller
Mikroskopi af aspargesrod i tværsnit
Foto: Eigil Holm
alt fotografisk materiale samt illustrationer til sine bøger.
Nyeste bogudgivelse
Arbejdet som forfatter har været omfattende. Det har på det sidste resulteret i
udgivelsen af bog nummer 66 i oktober 2006. Den nye bog hedder "Mikroskopi i biologi".
Det er som sædvanlig en bog af høj æstetisk værdi med flere hundrede farvefotografier
af planter og andre mikroskopiske objekter. I februar/ marts 2006 havde vi fornøjelsen af
en udstilling af forstørrelser af nogle af disse mikroskopiske optagelser af blomster– og
plantedele, som var forstørret fra 25 til 400 gange naturlig størrelse. For eksempel er et
mikroskopisk tværsnit af en aspargesrod kopieret op i A-3 størrelse en utrolig smuk
oplevelse, som selv den dygtigste grafiker med god ret kunne blive misundelig på.
I Eigil Holms sædvanligt klare og let forståelige sprog er det en bog der både kan
anvendes som lærebog, men også ville kunne glæde almindelige mennesker, som interesserer
sig for dyre- og planteliv - ikke mindst efter, at det er blevet muligt at købe et rimeligt
mikroskop til omkring kr. 2.000,-.
Tyndslib af båndet gnejs
Foto: Eigil Holm
Foreningsmand
Foruden forfattervirksomheden er det blevet til mange år med foreningsarbejde. De første år
i Biologforbundet. Senere i Foreningen Horsens Ren Fjord og samtidig hermed i Naturhistorisk
Forening. Eigil Holms styrke er tydeligt evnen til at sætte sig ind i en sags problematik
og derudfra argumentere sagligt og overbevisende for foreningernes synspunkter.
Foredragsholder
Eigil Holm er meget anvendt som foredragsholder og som leder af ture i naturen med mange
forskellige emner. I Stengalleriet har vi haft glæde af at høre om en spændende rejse
"Tæt på vulkanen Etna i udbrud", samt to foredragsaftener med emner som "Om sten fra
den danske strand" og "Om blomsternes skønhed".
Foredraget om vulkanen Etna blev fulgt op af et væld af smukke, veldisponerede fotografier,
Karinskyj vulkan og Caldera
fra Kamtjatka, Sibirien
Foto: Eigil Holm
som tydeligt viste det dramatiske islæt. De to andre foredragsaftener blev gennemført med
henholdsvis en solid hammer og en stak strandsten og - i sidste tilfælde - med 15
mikroskoper og ganske almindelige blomster fra haven. Kendetegnet ved Eigil Holms
foredrag er klare afgrænsede emner og et let forståeligt sprog, som kan holde både
Mads på 11 år og en pensioneret dyrlæge fangen en hel aften. Og så er foredragene
krydret med hyggelige, beskrivende historier i en humoristisk atmosfære.
Egnsbøger
Som horsensianere har vi haft glæde af 2 omfattende egnsbøger "Horsensegnen", en bog om
egnens atlas, natur, miljø, historie og erhverv, som udkom i 2000 og "Horsensegnens kirker"
fra 2002 som beskriver 41 af horsensegnens kirker ved hjælp af 1200 farvebilleder.
I fortalen til "Horsensegnen" siger amtsborgmester Otto Herskind Jørgensen bl.a. : "Det
er gammel erfaring, at jo videre horisonten er, jo mere forandringens vinde blæser,
Altertavle I Klosterkirken i Horsens
Foto: Eigil Holm
jo mere behov har man for fast fodfæste menneskeligt og egnsmæssigt. Eigil Holms "Atlas
over Horsensegnen" er skabt ud af en sådan hjemstedsfølelse og er en hjælp til andre
til at kende sig hjemme."
I fortalen til "Horsensegnens kirker" siger borgmester i Horsens Vagn Rye Nielsen
bl.a.: "Eigil Holm er atter på færde. Denne gang med bogen "Horsensegnens kirker".
Som sædvanlig, når det drejer sig om Eigil Holms bøger, er der tale om grundighed og flot
detailrigdom på den ene side og på den anden om kærlighed til emnet."
Læs mere om Eigil Holm på www.eigilholm.dk. Her
kan man bl.a. finde alt om foredragsemner, priser og beskrivelse af bøgerne og hvor de
kan købes m.m.