Ulla Fobian - Billedkunstner
Ulla Fobian
Indledning
Ulla Fobian havde besøgt Stengalleriet flere gange, inden hun på en behagelig og forsigtig måde
begyndte at fortælle om sin egen kunstneriske virksomhed i Jelling.
Min kone Lis og jeg selv blev efterhånden interesseret i at se, hvad hun lavede og om det kunne
passe ind i det farvevalg, som vore egne produkter nødvendigvis kræver hensyntagen til.
Ulla Fobian kom en dag og præsenterede et udvalg af sine billeder, som vi straks blev meget
Collage over temaet Uganda
Ulla Fobian
glade for og vi blev hurtigt enige om, at invitere hende som gæsteudstiller. Det blev til den
smukke udstilling ”Potpourri” vinteren 2007.
Genrer
Ulla Fobian arbejder indenfor genrerne papir- og stofcollager og masker. Det er siden
1995 blevet til et seriøst arbejde med billedmageri, hvor hun eksperimenterer med forskellige
teknikker.
Efterfølgende vil hun selv fortælle om, hvordan hun oplever tilværelsen som kunstner.
Hun arbejder i hjemmet lidt uden for Jelling, men har i mange år været en del af
kunstnersammenslutningen Møllen i Jelling.
Uddannelse
I 1995 henvendte jeg mig til tekstil- og billedkunstner Baukje Zielstra for at følge et
toårigt forløb i cencureret kunstterapeutisk billedgestaltkursus. Mit liv havde formet
sig sådan, at jeg havde brug for at arbejde intenst med mig selv og Baukje Zielstra åbnede
en verden for mig, hvor jeg gennem mine erfaringer, sorger, glæder og følelser i det hele
taget kunne begynde at bruge den ventil det var, at være i stand til at udtrykke sig
Collage over temaet Uganda
Ulla Fobian
billedligt. Det var ikke nogen nem proces og det er det stadig ikke, når jeg skaber
et billede. Men at træde ud af sig selv er spændende og virker forløsende.
Kunstnerliv
Jeg har en trang til at skabe og med min sans for farver og kompositioner,
benytter jeg muligheden for gennem mit arbejde med billederne at omsætte følelser og
oplevelser, der har gjort indtryk på mig. Bag hvert billede ligger der således tidligere
hændelser, som har brændt sig fast og som en dag dukker op til overfladen.
Min nye billedserie til efterårsudstillingen i 2012 i Stengalleriet viser indtryk fra en
rejse til Uganda i 2011. At opleve Afrika for første gang er en meget stor oplevelse og
da jeg ofte anvender jordfarver og gerne holder mig til de farveholdninger i mine billeder,
er valget af motiverne fra Afrika oplagte for mit temperament og udtryksmåde. Jeg arbejder
derfor med, at få ting i tale og mærker, når billederne er færdige.
"Fundamentet bærer"
collage, 28x34 cm
Ulla Fobian
Et billede skal være ærligt, derfor arbejder jeg med, at finde mit eget sprog og min
selvstændige stil.
Billeddannelse
Et billede er en fortælling uden ord, betragteren skaber selv en fortælling - sin historie.
Mine billeder indeholder små som store budskaber. De kan være mangetydige på forskellige
planer.
Hertil er billedcollage en fantastisk måde at udtrykke sig på. Jeg bygger langsomt billedet op -
ofte med mange lag af forskellige materialer. Derved får jeg dybde.
Når jeg synes, der er tilpas med lag og forskelligartede materialer - som alle tager
forskelligt imod maling - farvelægger jeg billedet. Materialerne til mine billeder finder
jeg overalt, hvor jeg færdes. I naturen, i papirkurven, i husholdningen, i rendestenen osv.
Jeg anvender akryl, shellak, akvarelfarve, kaffe og te, kridt og pastel m.m. Tit river jeg
billedet i mindre stykker for så at sammensætte det igen på en ny måde.
"Viljens kraft"
collage, 40x50 cm
Ulla Fobian
Indholdssiden
Alle mine billeder har en historie. Jeg begynder et sted - har en ide - og så sker der noget
forunderligt. Farverne tager styringen, de opstår. Derfor ender jeg ofte et andet sted end der,
hvor jeg startede. Når jeg prøver at tolke farvernes betydning, kan jeg godt se, at det
ikke er tilfældigt, hvor jeg havner. Det er tydeligt at farverne har sit eget sprog og
afslører min sindstilstand.
Det er en god proces at arbejde i temaer med en serie af billeder og evt. arbejde en
form til ende.
Jeg har det privilegium at bo tæt på naturen, hvor der er fred og lys og meget smukt, så
rammerne er perfekte til fordybelse. Her bor jeg med min mand og gamle kat.
Ulla Fobian
Hørupvej 6, Hørup, 7300 Jelling
Tlf.: 75 87 19 91
E-mail