Jeg tegnede og malede altid som barn. Jeg er opvokset i et hjem i Finland, hvor jeg havde mange smukke billeder omkring mig og altid en ny forsyning af tegnepapir og farver. Min mor sørgede altid for, at vi tre børn havde rigelig af det og ansporede os til at tegne og male. Men som 15 - 16 årig ung pige gled tegneriet langsomt ud. Der skete så meget i de unge år, at der ikke blev tid til at male.
I 1964 - drog jeg som 20-årig fra Tammerfors i Finland til Århus for at studere medicin.
"Portræt af ung pige"
Akryl, 35 x 40 cm
Irma Helena Calonius
Her traf jeg også min første mand, og vi fik tvillinger, to piger, hvoraf den ene
døde 4 måneder gammel. Først flere år senere fik jeg bearbejdet sorgen gennem billeder.
Herefter begyndte jeg igen at male, og er blevet ved siden kun med kortere pauser
imellem."
Det første synlige bevis på Irma Helena Calonius’ terapeutiske uddannelse forelå som
en lille bog med titlen "Mit barn". Den blev til i tæt samarbejde med barselsgangen
på Horsens Sygehus og udkom i 1992. Her har hun gennem billeder og digtning forsøgt
at fange varmen, glæden og ømheden, men også bekymringen, angsten og smerten hos
barselskvinderne og deres børn. Bogen fik stor udbredelse, idet Vejle Amt delte
den ud til flere tusinde kvinder på amtets barselsafdelinger. To år senere fulgte
den næste bog "Det autistiske barn".
"Mor og barn"
Farvekridt, 41 x 29 cm
Irma Helena Calonius
Flere af de originale billeder fra denne bog hænger på Egebjerg Skole
nord for Horsens, mens 10 af billederne fra "Mit barn" hænger på barselsafdelingen
på Horsens Sygehus.
I de første mange år havde Irma Helena Calonius svært ved at sælge sine billeder
eller forære dem væk. Hun følte det som om hun solgte en del af sig selv - og
det kan man jo ikke. Men i de senere år har hun fået et mere afslappet forhold
til sine billeder. De er ikke mere i samme grad en del af hende selv, men lever
deres eget selvstændige liv. Foruden
"Blomst fra tulipantræ"
Akvarel, 14 x 20 cm
Irma Helena Calonius
den omtalte ophængning af billeder fra de to bøger , hænger der fx et større
sammenhængende arbejde i menighedshuset i Hansted lidt nord for Horsens.
Det er 7 større billeder, som udtrykker "Skabelsen".
For over 20 år siden købte forhenværende overlæge på Risskov Johannes Nielsen Gallo-gården
Solnedgang ved Skærlund
Pastelkridt på akvarel
Irma Helena Calonius
"Skærlund", som ligger i Hundborg syd for Vorupør i Thy. Gården blev en del af
hans livsprojekt - Gallo bevægelsen - som arbejder for de psykisk syge ved at
hjælpe dem til at finde frem til deres egen kreativitet. Gallo bevægelsen har
eget kunstgalleri i Århus, eget forlag og egen skole med kreative aktiviteter
for psykisk syge.
Siden 1989 har Irma Helena Calonius stort set hver Kristi Himmelfartsferie tilbragt nogle hyggelige dage på Gallo-gården sammen med andre kreative læger. Som et fast dagligt indslag styrter alle ud ved solnedgangstide medbringende skamler og bænke og forskelligt malegrej og så bliver der malet solnedgang. Den ene solnedgang er aldrig som den anden, og de forskellige lægers billeder er langt fra ens. Billederne er gentagelser af livets og lysets afslutning, og indeholder håbet om en ny solnedgang efter den næste hele dag. Se 21 eksempler på øjebliksbilleder fra Gallo-gården "Skærlund" her.
Jeg har mit eget
malerum - det roder tit, når jeg maler. Der er malepletter på gulvet og ofte
"Katastrofen", fra Dinas bog
Akvarel, 36 x 26 cm
Irma Helena Calonius
også på tøjet. Jeg maler mange gange med fingrene og kradser med neglene.
Så har jeg bagefter problemerne med at få al malingen af. Som regel starter jeg
mine malestunder med småtterier - billeder som ikke skal bruges til noget.
Efterhånden arbejder jeg mig stille og roligt ind til den indre,
koncentrerede arbejdsro.
Det er det jeg forstår som "det lukkede psykiske arbejdsrum" - et rart sted at være! For her hverken hører eller ser jeg andet end billedet. Jeg risikerer at stå tidligt op om morgenen for at rette på aftenens arbejde - billedet vil ikke slippe mig."
Irma Helena Calonius giver sig også tid til at være i bestyrelsen for
Lægernes Kunstforening. Her er hun med til at arrangere kurser og
udstillinger for landets mange kreative læger. Det finder hun meget meningsfyldt.
Hun slutter af med at sige: "Jeg har et rigt læge-malerliv."