Således starter tidligere hofjuveler og forfatter Aage Dragsted kapitlet om perler (af latin margaritha: perle) i sin dejlige bog "De ædle stene og deres mystik". Endnu i begyndelsen af 1700-tallet troede man på eventyret om dugdråber, der blev optaget i muslingerne, som derefter sank til bunds og begyndte deres enestående forvandlingsarbejde.
I dag ved man med sikkerhed, at perler dannes ved, at et lille fremmedlegeme,
formentlig et stykke af det ydre lag epithelvæv, som er det lag, der sidder lige
indenfor skallens perlemorslag, skubbes frem af en boresnegl eller anden
parasit, som har boret sig gennem muslingens skal. Dette lille stykke epithelvæv
sætter sig fast enten mellem skal og muslingens kappe eller mellem kappens
flige og dyret selv. Bløddyret opfatter det indtrængende fremmedlegeme som et
fjendtligt angreb, så for at beskytte sig begynder det at udskille et stof
hovedsageligt bestående af kalk (aragonit), som sammenkittes med hornstoffet
Ferskvandsperler i blandede former og nuancer
Lis Kubel
conchiolin. Dette perlestof, som også kaldes for perlemasse eller perlemor,
svøbes lag på lag omkring det indtrængende fremmedlegeme. På denne måde
dannes den ægte saltvands- eller ferskvandsperle og består således af
koncentriske lag af bittesmå aragonitkrystaller sammenkittet af et fint net af
hornstoffet conchiolin. Perlerne der dannes mellem skal og kappe bliver til halve
perler, som kaldes for blisterperler. De opnår ikke særlig høje priser. Derimod
bliver perler, der dannes mellem kappen og selve muslingen til hele perler, og de
har dermed mulighed for at udvikle sig til anderledes smukke perler.
Ægte perler, der som ovenfor skildret, dannes naturligt, viser sig stadigvæk, men de hører til sjældenhederne og regnes derfor for meget værdifulde. Saltvandsperler, der er ægte, benævnes orientalske perler, uanset om de stammer fra Orienten. I dag består hovedparten af de perler, der ses på markederne, af kulturperler. Navnet kulturperle bruges om perler, der dannes som et resultat af menneskers indgreb. Ofte hører man, at det er små kinesiske kvinder, der, med det rigtige håndelag, indfører levende cellevæv fra donormuslinger i muslinger eller østersskaller, for at få de to typer bløddyr til at fremstille perlemasse og derved danne perler. Det fortælles, at de dygtigste af disse ferme kvinder kan klare op til 1000 operationer om dagen.
Mest kendt i Danmark er dog nok den berømte kæde af skotske flodperler, som Hendes Majestæt Dronning Ingrid bar ved særlige højtidelige lejligheder. Efter sigende skulle de være omkring 250 år gamle og være lige så smukke i dag , som de var for mange år siden. Normalt opbevares de sammen med kronjuvelerne i Rosenborgs kølige gemakker, så nogle dage før den daværende dronning skulle pynte sig med den smukke kæde, blev kæden hentet frem i lyset og varmen og blev båret af dronningen nogle dage og nætter, for at perlerne kunne live op til deres fulde glans igen.
I Kina fiskedes flodperler allerede for 5000 år siden, og arkæologerne har fundet spor af tidligt perlefiskeri på perlefiskernes ø Bahrein i den Persiske havbugt.
Ferskvandsperlemuslingen kan blive mindst 150 år gammel. Den kræver frisk, blødt og iltrigt vand, og dens formeringshistorie er interessant. Muslingens befrugtede æg udvikles til larver i hundyrets gæller. Efter tre ugers forløb udstødes de og svæver frit rundt med skallerne vidt åbne. Straks samler forellerne sig og æder løs med stor lyst, men det lykkes mange af muslingeungerne at hage sig fast i fiskenes gæller, munddele og finner, hvor de snylter i fire uger. Så bliver de besværlige og værtsdyrene gnider sig mod stenene og slår med halen for at ryste gæsterne af. Disse synker straks ned i sandbunden, hvor de i tætte klynger sidder halvt nedboret. Når uvejr er i anmarch, borer de sig helt ned i sandet.
Drejer det sig derimod om ferskvandskulturperler hvor man poder med levende væv fra muslingens kappe - det såkaldte epithelvæv - kommer perlerne til at bestå af perlestof hele vejen igennem, idet epithelvævet går ind som en del af perlestofproduktionen. Sådanne perler, som for det meste ender med at være barokke, opnår ofte en dyb og smuk glans - eller lustre, som det retteligt hedder, når det drejer sig om perlers glans - og så er de kendetegnet ved at være meget robuste. Vi får jævnligt perlekæder i den kvalitet til omtrækning, der er omkring 80 til 100 år gamle, som ved fornuftig pleje fortsat ejer den samme skønhed, som var de helt nye. Ferskvandsperler kan dog også forekomme som store runde perler, men er så et resultat af sortering af millionvis af perler. Kæden "Amalie", som ses nedenfor, er et godt eksempel på sådan en kæde, men vi oplever, at der kan gå flere år mellem, at vi bliver præsenteret for perler i den kvalitet.
For at kunne beskrive selve podningsprocessen vil vi prøve at se på opbygningen af en perlemusling. Yderst har vi selve skallen, og på indersiden af skallen sidder et lag perlemor, som de fleste af os har set og tit beundret. Herefter kommer et lag levende epithelvæv, som vi vil benævne det ydre epithelvæv, og endelig er der en hel del muslingekød, som benævnes som bindevæv. På indersiden af bindevævet findes også et lag epithelvæv, som vi hermed kalder for det indre epithelvæv. Der er et begreb mere, vi skal have styr på, og det er kappen. Den består af de tre sidst nævnte dele, nemlig det ydre epithelvæv, bindevævet samt det indre epithelvæv.
Dannelsen af ferskvandskulturperlen sker i muslingens kappe. Materialet til
podningen - det levende epithelvæv - henter man fra donormuslinger. Først
drejer det sig om at lokke modtagermuslingen til at åbne sig, derefter tilføjes den
en hel del snit i begge sider af kappen - Her taler man om helt op til 50
"Amalie"
Sølvrosa, runde ferskvandsperler, 11-12,4 mm
Lis Kubel
podninger (implantater) ialt i en musling - I disse podningssnit indsættes små
stykker epithelvæv, hvorefter podningen er afsluttet. Muslingen bliver nu placeret
i en af muslingefarmens store bassiner, hvor den under konstant opsyn
producerer perler i 2 til 6 år. Det er vigtigt at holde øje med, om der er tegn på
sygdom eller angreb af parasitter, eller om der er tegn på at
modtagermuslingerne udstøder donorvævet.
Når man har vurderet, at perlerne er færdigdannede, hentes muslingerne op af bassinet, hvorefter de kinesiske kvinder går i gang med at tage perlerne ud af muslingen. Så bliver perlene vasket, aftørret, poleret og sorteres derefter med hensyn til form, farvenuance, størrelse og kvalitet. De færdigsorterede perler trækkes normalt på snore i en længde på 40 til 42 cm og er dermed klar til salg.
Størrelsen vil være det første synlige tegn, og det vil være således, at forudsat de andre kvalitetstegn er i orden, vil størrelsen komme til at spille en væsentlig rolle for værdisætningen. Den måles i millimeter af diameteren.
Overfladen vil nok være det næste, man umiddelbart vil koncentrere sig om. her vil blive set på, om der er pletter, mærker, huller eller andet, som kan skæmme udseendet.
Rund | Bouton | Pæreform |
Dråbeform | Ægform | Tøndeform | Blisterperle | Mavebælte | Barok | Trilling |
Glansen vil være den 4. faktor. Den kan dog nemt i sidste ende gå hen og få den største betydning, Blandt fagfolk benævnes perlers glans med navnet lustre. Lustren skyldes lysets interferens i perlehuden - perlens yderste overflade.Det sker ved, at lyset brydes i de små taglagte aragonitflader, som perlen er dannet af, således at lyset fra de underliggende plader kolliderer med reflekser i overfladen. Herved fremkommer fine regnbuefarver, som synes at reflekteres lige under huden. Ved interferens forstår man ifølge ordbogen gensidig indvirkning af sammentræffende bølger. Ingen anden smykkesten end perlen kan præstere en sådan indre glød eller lustre, som det retteligt bør kaldes. Og det bliver ubetinget en af de vigtigste faktorer, når man skal vurdere en perlekæde.
Farven skal nævnes som det næste. Det kan dog nemt blive et spørgsmål om smag. Alligevel oplever vi jævnligt, når vi selv er på indkøb, at blive præsenteret for en kæde, som er sammensat så perfekt i nuancer, der matcher, at vi glædes uforbeholden over dens indre skønhed og harmoni.
Nu er det måske nok således, at specialister vil sige, at ovennævnte
kvalitetsparametre især gælder perler af høj værdi. Alligevel synes vi, at vi kan
overføre begreberne og anvende dem i Stengalleriet, hvor vi også har
Muslingeskal: Eksempel på naturfarver i
ferskvandsperler
ferskvandskulturperler, som har et mere jævnt prisniveau. For her er det lige så
vigtigt at farve, størrelse og form spiller op til og passer i type til netop den
kunde, vi har foran os. Endelig er det vigtigste måske, at kunden selv sætter pris
på sin nyerhvervede kæde.